Ja, så er jeg faktisk blevet halv-kineser. Den 1. marts 2010 fløj jeg til Tianjin med en retur billet den 22. december.
 
Jeg blev kørt direkte til lejligheden, hvor Louise og Co. kom mig i møde med toiletpapir og nøgler. Godt tænkt.
De næste dage gik med arbejde, politistation besøg, lære at handle, finde de forskellige artikler, købe endnu en cykel, møbler, cykle i bjergene og mm.
 
Der har jo også været hele den mentale del af historien. Det er virkelig specielt at være her, alene, i en halv tom lejlighed, langt væk fra DK, og vide at jeg skal være her i 1,5 år.
Har valgt den beroligende strategi, at vente lidt og se tiden an, og lade mig komme over perioden, hvor alt egentlig er irriterende, og det eneste rigtige er det der foregår i DK.


Div 4
Et kig ud fra mit soveværelse.



image004
Europamad, dejligt en gang imellem.
 
Men, man kommer tit ud for nogle specielle episoder, og man bliver bedre til at håndtere det.
Jeg skulle jo købe møbler, og fandt et kæmpe møbelhus i Tianjin. Det største møbelhus jeg har været i. De havde virkelig mange fede ting. Kineserne kan godt lide lidt mørke tunge engelske møbler, så det var der en del af.
Gik en del og kiggede, og fandt ud af at tingene var billigere i weekenden end midt i ugen, Nå, så skulle jeg måske finde noget i dag, købe og få det leveret på onsdag.
Jeg fandt noget, spurgte om man kunne betale med VISA og viste mit kort.
Det kunne man. Super. Regningen blev lavet, og for at jeg kunne få en kvittering, så jeg kunne få pengene tilbage fra NP, skulle jeg betale 4 % ekstra. Sådan er det.
Det viste sig så, at jeg først kunne få møblerne om 4 uger, jeg kunne ikke betale med VISA, så skulle jeg betale næste weekend, firma navnet skulle stå p kinesisk, og ikke på dansk, så det måtte jeg lave om et par dage efter. Jo, jeg tror jeg har købt møbler, nu må vi se.

Er i øvrigt nu på vej til IKEA i Beijing, håber det går hurtigere og lettere der.
Og, så har jeg købt en cykel mere. Denne gang en kina-cykel til 500 kr. Sig det ikke til nogen. Troede faktisk ikke at jeg kunne få andet end en flaskeholder til den pris.
Det er helt alm. herrecykel, med skærme, bagagebærere og støtteben. Fin transportmiddel rundt om i byen.
Kom til at tænke på de perioder i vores liv, hvor vi rammer en alder, hvor vi kan få vores eget transportmiddel, den frihed det giver.
Den cykel er jeg faktisk glad for.
 
Ellers har vi været et par gange i vores elskede JiXian bjerge og køre MTB. Er på vej derop nu, og kører så til IKEA på vej hjem.
 
Har været nede og motionere med Bo, i et lidt slidt, men godt besøgt motionscenter. De havde også et spinninglokale, der var proppet med kinesere. Her kunne jeg godt dukke op en gang imellem.
Er ved at få gang i lidt tennis, og skal have set på bordtennis mulighederne. Har fået oplyst 4-5 steder i byen, hvor der kan spilles.
 
Har brugt lidt tid på at flytte soveværelse i lejligheden, for at se, hvor jeg sover bedst og hyggeligst. Hvert rum har deres fordele og ulemper. Men tror jeg har valgt nu, så kan jeg også få overblik og møbleringen. Som Lars sagde, så skulle jeg lige hyre Mette til indretningsarkitekt et par timer. Her har jeg meget at lære, men finder alligevel en glæde, ved at gå og indrette mit ”eget” og i min stil.
 
Sidder i bilen på vej ud fra IKEA i Beijing tilbage til Tianjin. Det må altså gå godt for IKEA China. Er du færdig, hvor var der mange mennesker derinde.
Rigtig mange kinesere, ikke verdens største shoppe gen, 3 timer i bjergene, ikke alt for fuld mave. Var ved at give op flere gange. Men talte til et par hundrede og klarede faktisk, at få købt en hele del. Og jeg fik det med med det samme.
 
Sidder også med en kanon fornemmelse i kroppen. I dag var det jo en form for debut dag for min Trek, altså sådan rigtig bjerg debut. Den bestod, den var simpelthen bare en fryd, at køre på, for hunden da…
Jesper og jeg kørte lidt modsat af ruten sidste lørdag og tog Jacobs Ridge. Jeg var lidt i tvivl om mine to klinger foran var en for brutal gear-sætning, men det holdt. Helt sikkert kombineret med Trekkens let- og stivhed. For min form er langt fra toppen. Derefter tog vi nedkørslen, og kørte igennem den lille landsby og over til Jimdurains Peak.
Kina er i øvrigt i forårs rengøringshumør i dag. Vi så rigtig mange feje-damer på motorvejen, og i landsbyen her, gik de også bare total til den. Jo de kommer hinanden ved, herude på landet.
 
Hvor Jacobs Ridge er teknisk svær i to passager, er Jimdurains Peak bare led hele vejen op.
Ca. 3 km.
Herefter kom vi så ud på ukendt terræn, men det viste sig, at være en spændende nedkørsel. Det var single track hele vejen, og lige bortset fra nogle lede 160 graders sving nedad, og nogle enkelte høje stensætninger, ja, så kunne der køres på cykel hele vejen.
På et tidspunkt ville jeg lige mærke, hvor varm min bagskive var. Den var varm. Jeg vil tro at det lille brandsår forsvinder i morgen eller overmorgen.
Herefter op til en lille landsby og ind ad nogle stier, hvor der var frokost.
Vejret var lunt vel 10 grader, og i solen og i læ var det bare forår. Fedt.
Jo, Trekken bestod testen, en super cykel.
 
Nu er jeg træt, svedig, sulten, tørstig, en alligevel fyldt med en glæde over vores cykeltur i dag. Endorfinerne har altså ikke helt forladt kroppen endnu. Fedt.

Til top