Hej
 
Husk at se
billeder, hvis du har lyst.
 
Så vil jeg skrive lidt igen.
 
Tja, hvor kom jeg fra. Jo, jeg er så småt ved at få styr på lejligheden, sidder faktisk netop nu og venter på mine møbler. De ville komme mellem 16 og 17, og nu er klokken 17.30. Jeg venter bare lige lidt mere.
 
Fik i øvrigt mine ting fra DK i sidste uge. Det var fedt, og det tog reelt ikke mere end godt to uger. Flot.
 
Alt var intakt, undtagen min fladskærm til PC, den havde fået lidt ridser og måske noget i skærmen. Har sendt en klage, så må vi se. Men nu er der musik i lejligheden, en home-trainer i Gym-lokalet og lidt mere i skabene rundt omkring. Der var knap plads til min micro-ovn i køkkenet, men er ved at udtænke en løsning.
 
Har også fået købt blomster. 4 store planter med krukker og leveret til døren… 500 Dkr. Det er OK. Var lidt længe om at finde stedet, men havde fået det angivet af kolleger. I nederste etage var der kun buketter og blomster mv. Da en kineser spurgte mig om et eller andet, prøvede jeg at vise, at jeg gerne ville købe planter, ved at indikerer noget jord i bunden af en spand. Det forstod han og pegede opad. Jeg gik og kiggede lidt opad, der ude på vejen, og besluttede at prøve at gå ind i bygningen. Det var en fhv. slidt bygning, og jeg troede bare ikke der blev solgt noget derinde. Men jeg tog alligevel rulletrappen op på første. Her var den en del akvarieudstyr, og endnu en rulletrappe. Tja, den som ikke søger…. Heroppe var så planterne. En del små butikker med forskelligt udvalg. Jo, jeg fandt det og nu har jeg planter i lejligheden. Ville egentlig sende billeder af planterne til Mette, så kunne hun give information om lys, vand og hvor tit. Men det ser ud som om min Ayi har styr på dette, for planterne lever endnu.
 
Jo, for resten, jeg har også fået en Ayi (kinesisk ord for rengørings hjælp). En ældre sød kineser, der har gjort rent hos nogle amerikanere, så hun kan lidt engelsk. En KÆMPE hjælp. Det er rart, hun kommer to gange om ugen, ca. 4 timer, hver gang. 375 Dkr. Acceptabel pris.
 
I weekenderne hedder den stadig MTB i bjergene. Det er jeg faktisk ikke blevet træt af endnu. Sidste weekend havde vi en sjov explorer-tur (de ture vi aldrig har kørt før) så det er meget spændende, hvad vi støder på. Den måde man finder rute på her, er ved at zoome kraftigt ind på Google Earth, håbe dækninger er rigtig god, og så finde et spor og ligge på GPS. Så skal den afprøves endeligt, og trackes, og herefter bliver det en officiel rute.
 
Nå, men denne var vist blevet lavet af Lars og Jens Moth, så den skulle prøves. Det gik også rigtig fint, men, vi skulle forcere en 4-sporet hovedvej, en kæmpe grusgrav, med lede monster trucks, et mere eller mindre højt bjergpas, hvor vi måtte slæbe cyklen, på en meget smal sti ca. 2-3 km. Alt dette blev krydret med lækre single tracks, kørsel gennem bonde samfund fra 50-100 år siden, og gennem flotte bjerge.
 
Efter denne tur, skulle vi faktisk til Påskefrokost.
Der var simpelthen blevet arrangeret Expat påskefrokost, og i de sidste par måneder er alle
EuroBonus Guldkort kommet til sin ret (man må have 20 kg ekstra med), da alle, der har været i DK, har fået beordret overlæs, bestående af snaps, sild, snaps, leverpostej, snaps, rugbrød, små grå, bacon, snaps, mørbrad, små grå, ost, snaps og lidt mere.
 
 
 
Det betød en overdådig påskefrokost, med alt lækkert dansk mad. Uuuhhhmmmmm. Der var så også en del snaps. Når så expatter fester herude, og lader børnene blive hjemme hos Ayi, tja, så bliver der drukket som til gymnasiefesterne. Efter 3-4 timer var vi 2/3 tilbage, efter 6-7 timer var vi 1/3 tilbage, eksklusiv mig. Efter at have siddet i sofaen lidt og troet, at jeg kunne ride snapse-stormen af, var jeg bare glad for at det ikke var min nyindkøbte plante, der stod i hovedhøjde ved siden af mig.
 
image002
 
Næste dag sov jeg til kl. 12.30, og måtte tvinge mig op, da vi havde aftalt at skulle se Peking Opera i Tianjin kl. 14. Musikken og sangen gjorde ikke min tømmermænd mere venlig stemt, så efter to timers opera, hvor vi ikke fattede en skid, og ikke brød os om musikken eller sangen, kunne jeg gå hjem og hvile igen. Det var nu nogle meget flotte dragter og ansigts-malerier de havde lavet. Meget flotte. Så det var nu spændende nok at se, men to timer. I øvrigt havde jeg lidt svær ved at finde Opera-huset, men en meget venlig kineser, viste mig vejen, og cyklede sammen med mig en 3-4 km gennem byen. Det ville han ikke have noget for. Flink mand.
 
I løbet af ugen fik jeg afprøvet min Fortius. Den har jeg placeret i mit Gym, og jeg havde fået alle stumper, ledninger og andre dippe-dutter med, så det virkede. Fedt nok, ved ikke om underboen mener det samme.
Fik startet tennis sæsonen sammen med Bo, og hørt en del musik. Mht. musikken har jeg gået og tænkt på, hvor højt jeg kan spille inden underboen kommer op og banker på. Har ikke fundet ud af det endnu, men i fredags satte jeg Pink Floyd på, og det lyder jo godt lidt højt. Jeg var dog en del opmærksom på lyde, der indikerede, at jeg spillede for højt, og lige pludselig begyndte det at banke på døren. F… det er underboen, der er mester i Kong Fu og alt muligt andet. Inden jeg nåede at reagere, bankede det endnu mere og hårdere… hvad gør jeg…. Der er for langt ned fra 25. sal, så jeg kunne ikke gøre andet end skrue ned, og gå hen og åbne døren.
Det var UPS, der kom for at aflevere vores F1 billetter, og han var reelt ligeglad med, hvor højt jeg spillede… puha, slap med skrækken, men har endnu ikke fundet ud af grænsen.
 
Sidste weekend, var det så lang weekend. Ikke så lang som en dansk påske, vil jeg bare lige sige, men vi havde da mandagen fri. En helligdag herude, Qing Ming Festival.
 
Qing Ming Festival and its origin:
Qing Ming has been one of the most popular festivities in China for thousands of years. Qing Ming, which means clear and bright in Chinese, falls on April 5th this year. People on that day go and pay respects to forebears at their tombs and go for outings. It is a day shortly after winter is over, a day in early spring, the season in which vegetation begins.
People often go to sweep and weed graves with whole family and take a walk in the countryside as well. In Tang Dynasty, the habit of taking an excursion on this day was developed. At this time, spring returns and the feel of growing life is in the air, with sap ascending in trees and buds bursting. And the willow branches inserted on each gate add vigor and vitality to the surroundings. But it actually means more than that.
Qing Ming Festival is also known as Hanshi Jie, or the Day of Eating Things Cold. This custom can be traced back to over two thousand years ago.  During the Spring and Autumn Period some two thousand years ago, Chong Er, son of Duke Xian of the State of Jin, was forced to live in exile in a foreign land for nineteen years. Most of his followers could not withstand the hardships any more and left him in the lurch. Only Jie Zitui and five or six others stuck to him loyally. When Chong Er wished to have some meat, which was not available, Jie stealthily cut off some flesh from his own arm and cooked it for him to eat. Later, Chong Er became Duke Wen of the State of Jin with the help of Duke Mu of the State of Qin. To reward those who followed him throughout the exile according to their merits, he granted them titles and fiefs. Jie Zitui, however, after consulting with his mother, decided not to seek wealth and position but to live a secluded life in a mountain---Mianshan. Chong Er went personally to look for him but for several days running he could not find the mother and son. He knew Jie loved his mother dearly, calculating Jie would come out with his mother if he set the mountain on fire. But Jie would rather die than accept a reward for his meritorious deeds of the past. For three days and nights, the fire kept burning and finally reduced the whole place to ashes. Both Jie and his mother were found to have been burnt to death, their arms clinging to a scorched willow tree. Chong Er felt very sad and Jie and his mother buried in the mountain, where a shrine was erected, and renamed the mountain after him in his memory. To remember forever Jie’s loyalty for him, Chong Er had the scorched willow tree felled and brought back to make a pair of wooden shoes. Every day he would sigh at the shoes and lament:” Alas, the feet under!" Henceforth, in correspondence with a trusted friend, people in China like to begin a letter with "to so and so the feet under" as the salutation. The day Duke Wen of Jin set fire on Mianshan happened to be the Qing Ming Festival. To pay him respects and in appreciation of the sterling quality of Jie Zitui, who would rather be burnt to death than be given a fief, people on that day put out their kitchen fire and eat cold things prepared beforehand.
 In time, this has become an accepted custom. This is also the day for people to sweep clean the tombs of their ancestors and mourn the dead.
Denne lange weekend skulle udnyttes og Jesper og jeg var enige. Vi ville op i bjergene, se noget kultur, cykle og vandre.
 
Vi tog af sted lørdag morgen kl. 7.30 og efter 7-8 timer biltur (bl.a. en times kø omkring Beijing) ankom vi til Datong (en lille by i Shanxi provinsen med 580.000 indbyggere). Her, uden for byen, var der nogle grotter, kaldet Yungang Grotter
 
(Link:
www.travelchinaguide.com/attraction/shanxi/datong/yungang_grottoes.htm)
 
hvor der var mange Buddha figurer. Det var meget spændende og imponerende at se. Der var en del turister og de var ved at gøre hele området mere turistet. Sjovt at se, at de gør en del ud af dette. Også interessant at se, hvordan de kinesiske arbejdsforhold er. Man ser jo rigtig meget manuelt arbejde, mænd der slæber store stenblokke i snore rundt om kroppen, og hvordan de bor i telte ved arbejdspladsen. Virkelig ydmyge og kummerlige forhold. Og tænk så, at der her i området bliver minus 30 grader om vinteren. Tror ikke jeg gider brokke mig næste gang det trækker lidt ind ad vinduet på kontoret, eller at min kontorstol er lidt slidt på hjørnet.
 
Generelt var det et meget trist og bjerg-ørken landskab her i det sydlige Inner Mongolia. Der var stadig intet grønt, så alt var bare brunt. Ydermere er det et kulmine område, hvor der på jernbanen, langs motorvejen, kom et kultog ca. 2 km. lang, hvert 3 minut, der kørte om kap med kul lastbilerne. Jo der blev kørt kul ud af området.
Der var heller ikke mange vestlige folk i byen, eller området. Der blev virkelig kigget langt efter os, og på restauranterne, fnisede servitricerne, når de skulle servicere os. På et sted, kom der en tolv årig pige hen til os, og sagde
Welcome to Datong til os. Meget sødt, og her havde hun mulighed for at afprøve hendes engelsk.
I byen var der også en del vejarbejde i midt byen. Og i Kina, når der er vejarbejde, så graver man åbenbart hele vejen op, og laver et simpelt interimistisk sport gennem det hele. Et spor, hvor alle skal være. Så efter et par meget spændende ruter gennem byen (bl.a. et længere stykke på et meget smalt fortov, det var der ingen, der synes var mærkeligt) fandt vi et hotel til 200 kr. for et dobbeltværelse.
 
De næste par dage ville vi se Hanging temple, cykle en MTB tur og vandre op på toppen af Mt. Hengshan (2017 moh).
 
Efter lidt (læs: rigtig, sindssyg, vandvittig meget) kinesisk kaos trafik, kom vi ud af Datong, og over et lille bjergpas, og til byen Hunyuan County, der ligger for foden af Mt. Hengshan og 5 km fra Hanging Temple.
 
Link:
www.travelchinaguide.com/attraction/shanxi/datong/hanging.htm
 
www.travelchinaguide.com/attraction/shanxi/datong/mt-hengshan.htm
 
Der var en del mennesker denne dag, vejret var fint, sol, total blå himmel og en 15-16 grader. Der var stadig tegn på at det bliver meget koldt om vinteren i disse egne. Ud af et lille kontrolleret hul i en dæmning, var der nærmest en lille gletcher. Meget pudsigt.
Hanging temple var meget flotte og imponerende nok. Kineserne havde lavet området meget fint, med parker, græsplæne og fine trapper. Lidt turistet og fin pudset. Og rigtig mange mennesker i templet. Vi tog en hurtig short-cut, ellers var vi ikke kommet på cyklerne den dag.
 
Vi fandt et supermarked, købte noget brød og cola og så hen og finde et sted at parkere og få cyklerne gjort klare. Vi kørte op forbi Hanging Temple, videre gennem en lang, støjende, mørk og støvet tunnel. Med kul lastbilerne lige forbi os. De kunne heldigvis se os, så det var sikkert nok, men….
 
På den anden side af tunnelen, fandt vi opkørselen til Mt. Hengshan. Det kostede 55 RMB, men så var der heller ingen kul-lastbiler. Vi havde en fin tur på asfalt op til en parkeringsplads, ca. i 1500 moh. Her forsøgte vi at finde nogle stier, men blev stoppet af de allestedsnærværende kinesiske kontroller og vagter.
På vej ned, fandt vi nogle andre stier, der gik rundt i bjergene og bl.a. op til en gammel brunkuls by. Meget brunt og meget trist sted. Herfra i fuld fart ned ad bjerget og ned til dæmningssøen, hvor vi forsøgte at komme rundt om søen. Måtte opgive, da siderne blev for stejle og ufremkommelige.
 
Nå, efter 40 km, ned til byen og finde et hotel. Vi fandt et, 800 RMB for presidential suite, med tre værelser. Fedt nok.
 
Næste dag hed den så på Hiking. Vi fandt vandrerstøvler og rygsække frem, og så ville vi prøve at komme op på toppen af Mt. Hengshan. Der er ikke noget kortmateriale i Kina, og slet ingen Deutsche Alpen Verein afmærkninger. Så vi havde spottet et ca. spor nede fra byen, og i en kombination af held og erfaring og hel, fandt vi et fedt klatre- vandrespor op ad bjerget. Der var stadig spor af vinter heroppe. I skyggen var der stadig is på sporet og nogle steder var det lidt svært at gå op ad et is-spor. Et sted var det specielt svært, og da vi stod og tøvede lidt, hørte vi nogle unge menneskers stemmer. Der er mennesker overalt i Kina. Og lige pludselig kom en und dreng kurende ned imod os i gummisko, jeans og læderjakke. Han ville hjælpe os op ad stien. Så med hans hjælp (i gummisko) lykkedes det os at komme op ad passagen.
Det var en flok unge mennesker fra byen, der jo nærmest blev ude af sig selv, efter at have reddet to lang-næser. De ville fotografere os, vi ville fotografere dem, de ville fotograferes sammen med os, vi ville fotograferes sammen med dem. Så efter lidt tid gik vi videre. De fulgte os op ad bjerget, og lige pludselig var vi på kammen og kunne se toppen af Mt. Hengshan og se den parkeringsplads på den anden side som vi cyklede op til dagen før. Fedt og meget flot.
Vi gik videre op mod toppen, men her fulgte kun den unge gummisko-St-Bernhards-dreng med. Vi kunne stadig slå dem på konditionen.
På toppen var der en meget flot udsigt, og her var der flere kinesere. De havde ikke gummisko på, kina-sandaler (hvad ellers). Jeg sagde også til Jesper, at næste gang, tager jeg altså mine morgen-sutter på. Jeg gider simpelthen ikke være til grin på et kinesisk bjerg mere.
Det viste sig at der helt op til toppen, var trapper og ingen klipper. Det forklarede det lidt, og retfærdiggjorde til dels vores udstyr. Vi havde trods alt taget den stejle nordside.
Inde i dalen her var der rigtig mange flotte templer, mere eller mindre hanging, men i hvert fald klinet op ad klipperne. Meget smukt og imponerende.
 
Vi gik ned ad trapperne (piece of cake) og fandt en sti ned ad bjerget, ned til tunnelen. Hernede blæste det fuldstændig vildt, og efter en støvet og mørk gåtur gennem tunnelen, kom vi ud i endnu mere vind. Den var simpelthen blevet presset op ad bjerget og ind i den tragt vi stod i. Det var faktisk meget svært at stå stille, og efter at have stået et par minutter og overvejet situationen, kom der en rutebus. Over vejen og ind i den. Der var knap plads, men for 2 kr. hver kom vi ned ad bjerget og ned til bilen.
 
WOW en fed tur. Vi fik vandret en 3-4 timer og ca. 12-13 km. FEDT.
 
Herefter var der egentlig kun en lang og kedelig tur hjem. Jeg kunne blunde lidt, men Jesper måtte køre hele vejen (jeg har ikke kina-kørekort).
 
Det var lidt fra den sidste måned herude. (se billeder i
photoalbum)
 
Næste måneds aktiviteter hedder:
 
  • Finde MTB spor i bjergene til vores familiedag
  • F1 i Shanghai
  • Dansk Gallafest i Beijing med Thomas Helmig, Julie, Master Fatman og Martin Brygman. Jo de danske selskaber herude sponsorerer en fest for de danske expatter
  • Familie dag i bjergene
  • Great Wall Marathon, hvor jeg har meldt mig til 21 km løb (uden cykel).
 
Skrives
 
Jimdurain

Til top