Bum bum, hvornår skrev jeg egentlig sidste gang. Det er lang tid siden, så vidt jeg husker efter ferien til Yunnan.

Nå, men så vil jeg starte deromkring. Må nok advare om at de næste linier kommer til at handle en del om at flyve. Ikke fordi jeg har solgt cyklerne til fordel for model flyvere eller sports flyvere, nej mere fordi jeg har fløjet en del her på det sidste.
Den primære årsag er, at der ikke var så meget at lave på Tianjin kontoret, kombineret med at Novozymes Blair projekt i gode gamle Nebraska i USA havde travlt.

Via vores global mobility program, blev jeg spottet ud som en mulig kandidat til at tage over for at hjælpe dansker holdet, Jørn Grønbech, Charlotte Fyner og Thomas Saabye. Der udover var min tidligere afdelingsleder Peter Bang Vind der også, som NZ's projektleder. Jo, verden er ikke så stor som nogle går og siger......

Nå, jeg kunne jo ikke så godt dukke mig for realiteterne og efter tre timers overvejelse og en kvik snak med Emma, blev vi enige om at sige ja til tre måneder, med ca. 3 uger i USA og så tilbage til Kina godt en uges tid.

Mens jeg havde tre dage til at gøre klar til afgang, tænkte jeg flere gange på, da jeg for efterhånden et par år siden, sagde ja til at tage tre uger i Kina.... Hvad kan det her ikke udarte sig til.

Søndag fløj jeg via Chicago til Omaha, en smuttur på ca. 20-24 timer alt inklusiv. Jørn have booket hotel så det var klar.
Tja, så var jeg pludselig på arbejde i Blair i midten af ingenting midt i USA. Det er faktisk her USA har placeret en del af deres strategiske militær (tror jeg nok det var), da det umiddelbart anses som det meste sikre sted i USA. Det er det sted i landet, der har længst til landegrænserne. Dvs. Fjendtlige fly eller tropper skal transportere sig temmelig langt over USA's territorium før de når frem.

DSC_8890DSC_8736
Downtown Omaha og den gamle lade, som faldt med ære, inden jeg tog derfra.

De næste uger og måneder gik så med arbejdet i Blair, hotelværelse sidderi, Skype, splatterkrig, bordtennis, mountainbiking, Road Racing, shopping og ikke mindst steak spisning. Det kan de finde ud af her.

En ting jeg også hurtigt fandt ud af var, at alting er meget lettere her end i Kina land, ikke mindst pga. sproget og hele logikken, mønstrene og tankegangen er meget som vi kender det fra Danmark.

Bl.a. fandt jeg en bordtennisklub på nettet og troppede op i "min" Mustang

DSC_9005

og straks var jeg igang med at spille. Bordtennisniveauet i USA er ikke så højt som f.eks. i Kina, eller Danmark for den sags skyld, men dem der var i klubben gik til den med krum hals. Da de så fandt ud af, at jeg egentlig godt kunne spille, ja så var der jo ikke et øje tørt. Jeg blev også inviteret med til en bordtennisturnering i sergents bluff, meget hyggeligt og folkeligt. Den var på en måde også international, da der både var indere, kinesere, tyskere og så en dansker. Min manglende beskedenhed forbyder mig ikke at nævne, at jeg vandt turneringen for elite og H40. Det var nu de samme folk i begge rækker.

Et andet eksempel på letheden i USA var en dag jeg kom kørende i "min" Jeep og så en gut i cykeltøj gå ind på en cafe. Ups, stop og ind at snakke. Jeg fik en del gode oplysninger om cykelfolkets vaner mm i området og jeg var i stand til at leje cykler og træne med de lokale. I Kina ville det have udviklet sig til en lang sej kommunikationskamp, som jeg ikke altid er klar til at tage. Ikke fordi kineserne ikke vil være venlige eller imødekommende, men jeg kan simpelthen ikke sproget og når man ikke kan kommunikere via det, tja, så er det lidt udfordrende.

Det er generelt også en del lettere at socialisere sig med de indfødte i USA. Igen, de sproglige og kulturelle forskelle er minimale. Madvaner, sportsgrene kan dog godt variere, men stadig en meget ens fællesnævner. Ydermere er Nebraska en af de stater, hvor mange danskere udvandrede til, da danskerne og andre skandinaver udvandrede. Det giver udtryk i mange dansk klingende navne, som Olsens auto, danske møllelaug mv. Bl.a. Var der en situation, da Grønbech og jeg skulle til Danmark. I lufthavnen kunne vi se at på lufthavnsbetjentens trøje stod Petersen. Da han så vi var fra Danmark, hilste han pænt og måtte fortælle at hans forfædre var danskere.

På kontoret og hos Novozymes var der også en del hyggelige folk, og da Thomas og Charlotte havde været der et stykke tid, havde de jo opbygget en vis vennekreds, ikke med rigtige venner, men dem man nu kunne finde i lokalområdet. Det betød jo Bl.a. på værtshusture, paint Ball, rodeoridning (var nu ikke med), ishockey-, basketball- samt baseball kampe på college niveau og med amerikansk stemning... Det er de sgi gode til, samt dansk julefrokost. Tak til Thomas og Charlotte for at invitere, hvilket ikke er min stærke side.

Derudover havde jeg nogle hyggelige foto-ture i de omkringliggende parker, som man må sige USA er gode til at få designet og holde naturlige. Der er et enormt dyreliv i området, jeg mener et areal 4 gange Danmark, næsten ingen folk, og marker med majs overalt, et spisekammer uden vagter. Jeg så ænder, gæs, ørne, dyr, vaskebjørne samt meget andet. Fedt også i forhold til Kina, hvor, ja, det kan være svært at spotte et seriøst Wild-life liv.

DSC_9988 - Version 2


I februar lykkedes det så at opfylde Emmas og min fremtidsplan fra oktober, så da jeg fløj endnu tur over den store dam i januar, kunne vi sige: ses i New York. Emma skulle til Boston, New York samt Washington ifbm hendes job, så vi kunne lige få det til at passe med, at vi havde en lille uge sammen i NYC. Det var lidt pudsigt at fyre bemærkningen: Vi ses i New York, af, da vi sagde hej og ses, da jeg forlod Tianjin.
Hvad skal jeg sige om NYC, fed by, virkelig. Flot, intenst, uvirkeligt, filmagtigt og fantastisk. Vi nåede også en cykeltur i central park, jamen, sådan ..... lækker oplevelse.

På superbowl aftenen lykkedes det mig at komme op i Empire State Building og skue ud over Manhattan. Ihvertfald Kim kan skrive under på, at det var en gammel drengedrøm, der gik i opfyldelse der.

Det var hundekoldt, men så får man til gengæld også total blå himmel, med en flot klar solnedgang. Ikke så mange skyfarver, men byens lys stod ihvertfald klart. Jeg kunne se det hele. Chrysler, den gamle PAN AM bygning, UN bygningen, strygejerns bygningen, lower Manhattan med Wall Street, ja dem der har været her, ved hvad jeg snakker om.


2012 NYC 65
Manhattan, Super Bowl evening.


Så ser det ud til at mit Nebraska eventyr er slut, ihvertfald for denne gang. Jeg sagde farvel til projektgruppen i går, var inde at se College baseball sammen med fred, Johan og Chen, og fik spist sidste gang på old matress, og tilbage og pakkede.
Sidder nu i flyveren på vej til Denver og San francisco, væk fra 26 C sommer i Omaha til omkring 10-15 C og regn i SF. Lad os se, SF er jo nok smuk uanset hvad.
Har nydt de sidste dage med sol og sommer, og brugte nogle timer på at sidde og kigge og fotograferer måger, gæs og lappedykkere i De Soto naturparken tæt på Blair.
Det er en stor park med masser af plads, men den er temmelig molesteret efter oversvømmelsen sidste efterår. Ødelagte anlæg, træer og masser af flod sand, hvor der før var græs og anden vegetation. Men det kommer nok igen. Kunne være sjovt at komme tilbage og se området i maj mdr om et år eller to, der vil det nok være temmelig anderledes at se på.


DSC_0162
Missouri river

Herefter endnu en tur til Kina og efter min sidste periode i Nebraska, tog jeg et ophold i San Francisco på et par dage. Det var virkelig et fedt sted. Livlig og interesant by, flot natur og kanon stemning. Efterfølgende har jeg tit sagt, hvis en eller anden fyr ringer til mig og tilbyder mig et job i SF, så siger jeg ja, og vil så spørge, havd skal jeg lave, hvorefter til sidst, at høre om jeg får noget for det.


2012 SF 120
The bridge


Efter denne tur, var det slut med USA for denne gang. En god og stor oplevelse, som jeg trods afsavn til Emma var glad for at få lov at prøve.

Jim

Til top