Ja, nu er det faktisk jul, det er den 23. december og jeg sidder i flyet på vej til Danmark. Jeg er godt stegt lige nu, sidder på monkey-class, på midtersædet, kan det blive værre.
 
Lander snart og er spændt på at se, hvordan de sidste ugers melding om snevejr har påvirket landet, og ikke mindst føret.
 
Jeg vil runde skriveriet af for dette år, det er jo et naturligt tidspunkt at gøre det på, og kan jeg tage mig sammen, har jeg jo ca. 9 timer at skrive i, på vej ”hjem” igen.
 
Hvad er der så sket siden sidst? Jo jeg lovede at skrive lidt om min brækkede tå, endnu en MTB tur til Inner Mongolia (vores anden hjemmebane), en flot tur til Muren, nærmere betegnet Jin Shan Ling delen, samt vores ferie til Yunnan.
 
Det er sådan lidt af det, jeg har foretaget mig siden sidst.
 
En brækket tå
 
Det lykkedes mig at brække min lilletå. Meget dumt gjort, på en meget dum måde. Havde det så været i et fedt MTB styrt på en vild nedkørsel ned ad Chrysanthemum, i et forsøg på at overhale Lars Vedel, kunne jeg sagtens acceptere noget, der brækkede, og som ville give et meget lille handicap resten af tilværelsen.
Men, det var desværre ikke sådan det skete. Nej, jeg ville såmænd bare, på en lazy lørdag eftermiddag, sparke et par strømper op fra gulvet. Desværre lå de strømper lidt for tæt på et forholdsvis kraftig kinesisk møbel, og min koncentration var åbenbart et andet sted. Det resulterede i, at jeg bankede lilletåen ind i møblet og bandede. Satans, hvor det gjorde ondt. Hørte godt nok en sjov lyd, men var overbevidst om, at det var det kinesiske møbel, der ikke var så solid alligevel. Men, da jeg kiggede ned, så jeg min tå stritte næsten vinkelret ud til siden.
Føj, på med strømper og sko, og humpe ned til bilen og hen på SOS klinikken. Der var jeg heldig, de var lige ved at forlade stedet, men de forbarmede sig over mig, og resten af denne lørdag aften brugte jeg sammen med en kinesisk læge og kinesisk sygeplejerske, på et kinesisk hospital, med at få tåen nogenlunde på plads igen.
Det lykkedes på fornuftig vis, men vores planlagte MTB tur, op i bjergene, dagen efter, måtte jeg desværre aflyse. De næste par uger blev en blanding af en humpen, samt lidt mere landevejs kørsel end normalt. Det ville være for dumt at køre MTB. Nogle ville sige, det ville være dumt at køre på cykel, men cykel sko er faktisk meget fodformede, og holder en lilletå godt inde til resten af foden.
Nå, det endte alt sammen hæderligt. Kan stadig godt se, at tåen stritter lidt, men det er også alt.
 
Yakeshi
 
Der var ligesom lagt i kakkelovnen, at vi var en del, der ville tage op til Yakeshi i Inner Mongolia, for at køre Birkerbeinerrittet China. Det var igen Nordic Ways, der afholdt arrangementet, og området er lidt mere bakket, end det foregående løb deroppe, og så var det meget tæt på Rusland. Jo, der var flere der tilkendegav, at de var klar.
Men, som tiden nærmede sig, kom der flere og flere afbud, og til den endte med at Jesper og jeg tog derop selv. Så fredag morgen tog vi flyveren fra Beijing. Ankom i god til Yakeshi i 28 C varme og havde resten af eftermiddagen til at samle cykler og prøve lidt af ruten. Det lovede godt.
Om aftenen var der middag for alle deltagere, lidt pudsigt at ligge det før løbet, men meget er omvendt i Kina, og altså også dette. Vi kom tidligt tilbage og fik en god nats søvn
 
Næste dag var så løbsdagen. Igen flot solskin, dog lidt køligt om morgenen, men meget flot cykelvejr. Fik hilst på de andre til morgenmaden, hvor vi prøvede at få så mange kinesiske kalorier ned som muligt. Ikke altid lige let, når menuen består af suppe, nudler, ris og te. Der var dog også lidt hvidt brød og lidt kirsebær syltetøj. Så det gik.
Derefter lidt sidste cykel tjek, de obligatoriske toiletbesøg og vi trillede op til startstedet midt i byen. De havde faktisk gjort en del ud af det i byen, bannere, musik og et festligt startområde, med et stort fyrværkeri lige inden start. Det er lige som at Inner Mongolia prøver at få forskellige arrangementer i gang, der kan trække folk op i den folkefattige provins. Det har Nordic Ways så også fundet ud af, og de får en masse gode sponsorpenge for at holde løb deroppe. Med en samlet præmiesum på ca. 50.000 RMB (godt 40.000 Dkr) til et par hundrede deltagere, så skal der spædes lidt til fra de lokale politikere.
Gud, nu går starten, lad os komme i front, så vi ikke bliver fanget. Roligt konstant tempo ud af byen, over jernbanen og frem til den første hårde bakke, inden det gik ud på stierne og markvejene. Den første bakke skilte det hele ad, og da vi kom op over og fik dannet et overblik, sad der 5 mand helt fremme, så Radek og jeg og en til, så kom Jesper og en anden gruppe længere nede. På den næste lange markvejsbakke fik jeg trukket fra Radek og lå således lige efter frontgruppen.
 
image001
 
De næste mange km gik over stok og sten, bumper, knolde og meget mere. Det trak i hvert fald alt sammen søm ud. Radek var bedre kørende end mig, det må jeg indrømme, så han trak stille og rolig fra.
 
Kunne kun konstatere.
 
Der var faktisk et par uheld i front. En punktering samt en knækket kæde. Et par folk, jeg normalt ikke ville hente, så mit held. Efter at have lidt og svedt og hoppet op og ned på MTB, samt kørt forkert, lykkedes det mig at blive samlet 5. Jesper blev 7’er.
Det var udmærket alt taget i betragtning, samt en præmiesum på 2.000 RMB.
 
En god og afvekslende rute, hvor det var en fordel med Hard Tail op ad, og Full Suspension down hill. I mål havde vi det hyggeligt med Kina mad igen og en enkelt øl. Radek, Jennifer og jeg valgte at cykle hjem. Op over en led skibakke, og så næsten trille hjem. Det blev således til 80 km MTB den dag.
Efter et godt bad og fælles middag om aftenen gik vi til køjs. Jesper og jeg tog en 50 km sight seeing tur nord for Yakeshi dagen efter, dejlig og flot tur. Meget øde, ja helt fantastisk øde. Deroppe er der virkelig langt mellem roerne og højt til himmelen.
image003
 
Hjem og pakke cykler og så til lufthavnen. Klokken var faktisk ca. 3 inden vi trillede hjem til Jesper i TEDA. Ideen var at jeg ville tage på job dagen efter, men jeg tog hjem og sov lidt mere og tjekkede mail.
Det var Birkerbeinerrittet China, en god, hård og oplevelsesrig weekend. Det er nødvendigt en gang imellem, og tak for turen Jesper.
 
Caro
 
Jeg havde faktisk set at i Caro’s program, havde hun prioriteret turneringen i Beijing. Det lå lidt i baghovedet på mig, men så heller ikke mere. Pludselig en dag så jeg at hun var i Kina, og spillede i Beijing. Jeg fulgte hvor langt hun var kommet og da vi ville tage til Beijing i weekenden, for at cykle og for at se på byen, kunne det da godt krydres med en finale mellem Caroline Wozniacki og en eller anden anden. Som alle måske ved, så gik det jo hverken værre eller bedre, end at hun pludselig var i finalen. Så lørdag eftermiddag gik vi på jagt efter billetter. Her var Emma jo en kæmpe hjælp, da hun er noget bedre til kinesisk end jeg er. Hun skaffede billetter til os, samt Jesper, Bo og Michael, der ville komme fra Tianjin og se kampen om søndagen. Fedt nok.
Søndagen oprandt og vi fandt Beijing Tennis anlæg og var klar. Vejret havde godt nok truet med en regnbyge, så vi var lidt urolige, da de første dråber faldt. Dråberne blev ved med at falde, kun afbrudt ganske få gange, hvilket jo betød, at det eneste tennis vi så den dag, var 20 minutter af kampen mellem Djokovic og David Ferrer. Og så ellers bare 4-5 timers ventetid i kampen. Da det blev sent søndag aften, blev kvindefinalen aflyst og den skulle så spilles mandag. Puh, kunne vi få billetter retur, hvornår mandag aht. Arbejde osv.
Det gik jo så sådan, at kvindekampen blev spillet mandag aften og herrernes mandag eftermiddag. Måske lidt heldigt for os, da vi så kunne køre til Beijing endnu engang for at se kampen. Det gjorde vi, og det var en god tennis oplevelse. Desværre var der ikke så mange tilskuere på lægterne, men kampen var fornuftig spændende og Caro vandt i 3 sæt. Hun kæmpede hårdt, men det synes jeg faktisk også vi gjorde, for at komme til at se og støtte hende.
 
image005image007
 
Yunnan
 
Ferien skulle gå et andet sted hen end Beijing og JiXian bjergene. Efter lang tids snak med Jesper og Marianne, der ville komme herud og besøge mig, valgte vi en hiker tur i Yunnan, med udgangspunkt i Li Jiang.
Det er en af Kinas sydlige provinser, der grænser op til Vietnam og Burma. Det er bjergrigt og indeholder bl.a. Jade Dragon Snow Mountain og Tiger Leaping Gorge. Det var disse steder vi gerne ville se.
Emma og jeg kørte til Beijing for at afhente Jesper og Marianne i lufthavnen, tog en billig overnatning og skulle flyve til LiJiang dagen efter kl. 8 om morgenen. Tidlig op, find den rigtige terminal og flyver. Ingen problemer.
Efter et par timers blunden var vi lige pludselig i 2500 meters højde og i syd Kina. Spændende.
Vejret havde set dårligt ud længe, på vejrudsigten, og da vi landende var det 14-16 grader og skyet. Puh, det ville blive koldt om natten i 3500 meters højde, når vi skulle sove i telt.
Vi fandt vores hyggelige hotel i Shuhe, en lille charmerende turistby uden for Li Jiang. Det var en vældig velholdt, eller restaureret by, med masser af charme, butikker, restauranter og butikker igen.
Vi overnattede på Hostel Nomade, som var ejet af en hollænder, der for nogle år siden var cyklet fra Holland og til Kina, var blevet forelsket og havde startet et lille hotel op sammen med sin kinesiske kone. Et meget hyggeligt og behageligt sted. God atmosfære, faktisk som i hele Yunnan.
Vi havde booket turen via Jolie adventure, hvor Jolie og hendes hjælpe guide Adam, skulle være vores guider. Jolie var en sjov, distræt person, meget social og meget fortællende, med masser af historier fra området. Adam var en fhv. ung amerikaner, som talte flydende kinesisk, var kinesisk gift og havde en dreng på 3 år. Han var en perfekt guide og meget beroligende at have med på turen, når Jolie ikke helt vidste hvor hun var.
 
image009image011
 
Kort fortalt, så havde vi en fantastisk tur. Med masser af vandring, masser af nye billeder på nethinden og masser af natur og kultur. Vi var oppe i 4000 meters højde, vi sov blandt kinesiske minoriteter, i deres røgfyldte bondestuer, i små charmerende landsbyer, hvor den eneste bil i området tilhørte parti medlemmet og var pakket godt ind, og kunne lånes af andre. Vi gik langs den lange Tiger Leaping Gorge, hvor højde forskellen mellem Yangtze floden i bunden og Jade dragon Snow Mountain på den anden side var ca. 4.000 meter. Vi kravlede ned til floden og så dens vældige vand komme masende forbi. Vi fik set Moskus okser og skudt med en hjemmelavet riffel efter vandflasker. Tillykke Jesper.
Overnattede i det fri og vågnede op til postkort scener om morgenen. Var ved at fryse en hvis legemsdel af i teltene om natten, vandrede i 28 graders sol om dagen og var euforisk glade for et varmt bad to dage efter.
Sikken en oplevelsesrig tur. Wow. Tak til alle.
 
 
Det var jo næsten det år, lad mig se, hvad skete der mere?….
En del MTB ture mere, en julefrokost i Kina, med dansk mad, lækkert, og så sikkert lidt mere.
 
Tror jeg vil slutte 2010 med denne beretning, vil dog vende tilbage med noget mere fra 2011. Det er faktisk meget sjovt at have det lidt på skrift, så er det muligt at genopfriske ens oplevelser og ture en gang imellem.
 
Startede denne beretning i en flyver, og vil passende også slutte den i en flyver. Vi er på vej til Malaysia nu, mere præcist Langkawi (Der findes jo et cykelløb, Tour de Langkawi, derfor valgte jeg dette sted). Sidst var jeg på vej et sted hen med -10 grader og sne, nu er vi på vej til 32 grader og sol. Sådan er verden så forskellig.
 
Yderlige tiltag i 2011, er besøg fra Ole V i april, sikkert Inner Mongolia igen, evt. en Tibet tur, samt rundt i bjergene nord for Beijing.
 
Ha det godt alle sammen.
 
Jimdurain

Til top